novemblablement

 

 

fra November til December (eller omvendt)

Af Ågent C

 

Min forestilling om dit liv er tåget og fyldt med middagssammenkomster, overmoden konversation nede i en fed sovs af små rolige øjeblikke, en glæde ved overfladen, mange forskellige stemmer og ikke mindst lysene, nå ja, og så træet. På afstand har jeg længe forelsket mig i dig og jeg misunder dig din lykke og hader alle dem der elsker dig, hvilket vil sige: Jeg hader alle. Når jeg kigger ud af vinduet er det altid allerede blevet mørkt. Jeg sidder og skriver bogstaver ned. De falder i stavelser. Jeg kigger på dem og ser ikke noget. Du er i bund og grund denne uigennemtrængelighed jeg som en natsværmer bliver ved med at forveksle med månen.

Jeg under en grå og hvid himmel der er smeltet og siver ned over et grønt og brunt landskab. En stribe træer i det fjerne udgør en lille blå drøm. Originalt? Nej, vorherre forbarme sig over os alle, det er det ikke. Det er bare noget jeg har læst. Det hele er parafrase, alt! Pånær mig der siger at alt er parafrase. Det er et citat. For fanden da også. Mange veje ind, ingen veje ud. Masser af romantiske gåture indpakket i glitterpapir men kun ét eneste landskab. Og hvad med sammenholdet?! Hvor fanden er det blevet af og hvad er det værd? For fanden.

Lad mig slutte af med manér. Tre dages regntåge og en komplet bortreduktion af det udenforværende. Jeg sidder ved et vindue og skriver. Indenfor lader det mest oplagte til at være søvnen, det eneste, rent faktisk.

Hvordan kunne det ske?

Hvordan kunne det ikke?

– Med henblik på snarlig overtagelse. Vi ses.
KH November

 

you can force it but it will not come

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *