Forkrænkelses-Suiten (1)

 

 

af Viggo Madsen

 

Höyst=egne Selvanden,

til Husvalelse!

 

afart er også en art, gentag efter mig: afart er også en art, begejstringen vil ingen ende tage, der har været andre præsidenter andre steder, andre tider, det er svært at vide, hvad man skal vælge, det skal man lede længe efter, hvem vil nogensinde afsløre, at ingen nogensinde afslører noget? i medvind har man medvind! det må vi slå op på opslagstavlen! ikke syv vilde heste kan lade være med at ind -hente mig, kommentaren inkluderer, hvad den omfatter, midt i sin tilbedelses dejlighed, underkas-telsens fryd! må jeg have lov til at stille et spørgsmål? så er det allerede gjort! og fatter vel nok, hvad godt selvklart er indlysende for, og føler sig allerede som billetter til forestillinger, som først skal opføres i morgen, sandheden er den, at sandheden er den, at det bliver den ved med, ser man det: der kan man bare se! så er det sagt: så er det sagt: så er det sagt! så latterlig i andres øjne! synlig fra alle sider, velkommen til virkeligheden, virkeligheden ja! og her er vi reelle, ikke postulater, ikke til at skyde igennem, som når man første gang hører nogen kalde sit navn, ja, disse påkaldelser ved navns nævnelse, som rummer karakteren af gestus i sig, voila! som tror man kan tage pant på frem-tiden ved at markere sit territorium, sætte sit tegn, ivrende for dog at gøre noget, og føler sig så selvbevidst smuk som et indestængt ønske om at sige der er intet jeg hellere vil, allerede for bevidst om egne virkemidler, klingende sølv under en stor blå himmel, for livet er en drøm ingen vågner op fra, forståelsen er i sig selv et ægthedsbevis, bagefter lukker tiden sig igen, helt sømløs, mistede betydninger på historiens losseplads, for der er ingen ting der bliver bedre af at blive bedre

alting indfinder sig i form af noget andet, det er derfor, vi alle er så mærkelige! jeg spørger: hvem ville du helst være, hvis du skulle være dig? lige pludselig er hukommelsen gemt på medier, som ikke længere lader sig afspille og genkalde, endsige da tolke; hvad gør vi af disse containere fulde af hulkort, vognlæs af papdisketter, grammofonplader i formater, der ikke længere er belæg for, andet end at lade dem stable i pyramider og kapsle dem ind i glemsel – hvem ved, måske vil de træde i konjunktur engang igen i fremtiden og pludselig påkalde sig opmærksomhed? skønheden ophæves i sig selv eller i 2den potens, du taler om flagermus, som hænger med hovedet nedad bag de tunge fløjlsgardiner, er her vintersøvn på færde eller taler vi om evig hvile? jeg hælder mest til det sidste, uventet som det afklarede øjeblik; er du fortrøstningsfuld, spurgte hun

Jupiter and beyond …

altings uoversættelighed: utilstedeligt, undslip udslip, afsky afstump, let din analkanal i guadalkanal, at nogen ved deres fornufts fulde brug kan tro på det ævl, går over enhver forstand, men det er de jo så netop heller ikke, brosten mod panoramarude: vent venligst! øjets pilotfisk! følg bogen i dens læseretning! ting skal gøres, de gør jo ikke sig selv, selv gør jeg ingenting, der skal i den forstand tænkes på alt, i en anden er det nok at leve det ud, fidusen er, at når man ikke går i byen, bruger man heller ingen penge – udover: det det koster at være menneske, regel nr. 1: skriv en liste over det, du har glemt- husk at blive færdig til tiden! en smart bog, hvert andet ord trykt med blåt, hvert andet med sort, det ligner en øjensygdom, de foldede hænders paradis, ja, så gælder det om at få hænderne op af lommen, genkendeligheden som et varemærke i sig selv, som når træfsikkerheden når i mål, pletskud! bingo! hvordan følelsen af alting breder sig og i sin uomgængelighed holder fast på forfløjenheden, hvordan nogen kan leve videre som om intet var hændt, som om intet var hændt, i næste time skal vi forestille os det utænkelige, i kan godt begynde at øve jer! vel så! i udlandet så jeg ophængte dyrekroppe dækket af fluer, jeg kommer for en halv time siden, sagde han, siden har ingen set ham, pst væk! 

arbejdspladserne fosser ud af landet, byen er ved at udvikle sig til en militærlejr, de skulle ikke sidde og finde deres indre fugl, forestillingen om ’glasloftet’ og Rip-Rap-Rup-effekten ser helt bort fra, at kvinder normalt har en mindre endimensional forestilling om ´det gode liv´, han var helt afgørende for succesen i området, i begyndelsen var der mange samtaler af typen som ”har du set, hvad denne her kan?” jeg følte, at det var nu eller aldrig, kønnet opfattes af mange mænd som fjendtligt territorium, landene står stadig tilbage med en række arbejdsløse, mænd, der ryger gennem bunden af samfundet, bliver ofte opfattet som tabere, officererne er de kriminelle, rollen som foregangsmænd i den ny bølge af guitarrock baseret på fortidens foreteelser, succeskriteriet har hele tiden været glade børn, under alle omstændigheder kan det konstateres, at der stadig i højeste grad er liv i duellen, vi har selv stor glæde ved naturvidenskab

barbarer barberer berbere, bærbare

… the infinte

de selvglade, hvordan kan jeg tro dem, når de påstår at livet er et spørgsmål om tillid? jeg får jo indlysende ikke hvad jeg har fortjent, det ville være synd at sige, kun hvad de nærigt mener,

de kan spise mig af med; hvis det stod til mig, var det en helt anderledes pris vi taler om, løgnerens mund lugter altid af chokolade, det er som det er, angsten er begivenhedsfremkaldende i sig selv og tror du der er noget som bliver bedre af den grund når man ligger som en anden spion med en giftampul i munden, bange for at skære tænder mens man sover og drømmer om et samfund hvor alt koster det samme og møntenheden hedder unit eller credit eller bally-ho, det drejer sig nu som før bare om at have nok af dem (dette er ikke nogen opfordring til at være overstadig her hvor bistandshjælpen uddeles i form af kondomer), som nu disse flokke af velmenende belærere der siger: det man ikke kan få må man tænke sig til, ja tænk bare! & de har alle, hver og én af dem, deres på det tørre, når de docerer, at ”det er lige meget, hvordan man gør det, bare man gør det” og i deres umådelige selvglæde lige glemmer at fortælle hvad det egentlig er man skal gøre, mens man selv må ty til tarvelige midler for nu at aflede deres opmærksomhed ved f. eks at pege på kirkegården & sige ”deres gravsten er helt ens, de må nok være døde under krigen” kammeraten stemmer i: eller også er det en fritidsklub på udflugt, ja, så står den på blævrende budding igen, det er ikke forbudt at gøre sig dummere end man er, men kun til en vis grænse, og i alt jeg siger, uanset hvad jeg gør, føler jeg føler mig gennemskuet men jeg siger /skråstreg gør det alligevel, ingen billige bortforklaringer her, andet ville være for pinligt, alt det man kan gøre hvis man har penge, prøv selv! – ”gå hen til frederik, erik! ”pas på salmonella, ella!”- dramaet hvis jeg var dig ville jeg sørge for aldrig at anbringe mig i den situation ft.  mig i hovedrollen; ”den handling er ingen gestus,” sagde questus – og her møder man såmænd første gang ordet zünftig i min tekst

der var dog en kvinde i Indien, der drak sin urin hver dag, det var ikke lige min kop te, fordi jeg vil være sådan, jeg vil være tynd; hvorfor har du den forestilling at kun tynde kvinder er smukke? jeg var på et tidspunkt skind og ben, havde tabt al min vægt og havde ingen farve i kinderne, min mor sagde: du er død om et år;  så kom det frem at jeg skyldte alle de penge væk

my god, it’s full of stars

der var engang en angst, dens skræk var rædsel – hvad var den bange for? som genstand for overgreb føler jeg mig misforstået af omstændighederne, ja ærlig talt: mishandlet sagde den lille efteraber, hvis replik her i livet skulle være: jeg kender det hele fra mig selv! ja, man skulle tro det var løgn, men det var ikke løgn, der er ikke noget som hedder løgn, højst en omskrivning af sandheden, en tilnærmelse til utilstedeligheden, som breder sig som ringe i vandet, helt uden sten kastet af mennesker, som burde vide bedre; neurologen trommer med sin pegefinger mod pandelappen: det er her sjælen sidder! siger han glad, her er det vi møder gud! det eneste, som adskiller os fra dyrene – ja, altså, bortset fra den lille egenskab her (gnider tommeltot  og pegefinger sammen – plus selvfølgelig vores evne til at tage revolvergreb på tilværelsen- og det uanset om vi triller bussemænd eller skruer møtrikker på! vore fingre har simpelthen foregrebet  gevindet! jeg tilføjer i mit stille sind: men vore kroppe har opfundet stempelmotoren

det gælder bare om at søge bekræftigelsen, hvor den findes; det gælder bare om at gøre det vidunderlige, sagde du, for gør man ikke det, kan man lige så godt lade være med at gøre overhovedet, hvorimod hvis man udfører det, som bedrift betragtet, gør sig selv vidunderlig og dermed bliver identisk med sin udførelse

drømmen om at møde sig selv midt på gaden, ja, smuk som en overspringshandling i solskin, for højlys dag er det sandelig også, hvad ville jeg sige til mig selv, hvis situationen skulle opstå? altså, pludselig, uforvarende, helt uden viderværdigheder, render jeg ind i mig selv midt på fortovet, vi kan jo sige mit gamle og mit nye jeg ansigt til ansigt, det vil sige mig selv før og efter netop dette møde, som dermed har altafgørende betydning, idet det så at sige er med til at udforme mig, den person jeg skal folde mig ud til at blive, ikke bare noget overfladisk deja vu, når man nu ved, hvor hurtigt tiden går, hvor forfærdende lynsnart før bliver efter, ikke noget halvhjertet: hallo, gamle jas, hvad med en lille en til næsen, hvad der jo nok kunne være brug for, den tilspidsede situation taget i betragtning, og så ligge Café Oasen jo lige rundt om hjørnet, en af os er ikke bange for indrømme, at han kommer der ret tit og det faktisk er et hyggeligt lokalværtshus, man nok kan være bekendt at invitere folk på, helt uden overfladisk smartness og gøren sig til, med et hverdagsagtigt publikum man godt kan holde ud at være i lokale med, så sandt som man erkender det gamle mundheld: almindeligheden må vi dele, hemmeligheden kan du have for dig selv! det er her, virkeligheden skal stå sin prøve

(FORTSÆTTES NÆSTE SØNDAG)

En tanke om “Forkrænkelses-Suiten (1)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *