Alle Helgens Aften

 

 

af: Christian Bonde Korsgaard

 

Jeg tager min søvn med mig overalt

under ordenes sejl der skærer sig

ind i træerne der belærer mig

om dødens farver som jo halvt om halvt

 

glider henover æblerne der faldt

i det våde græs og bare ligger

på vores plæne og gør mig sikker

på at November er her, kort fortalt.

 

I det sene lys ser jeg dem komme

med gåseskræp og græskarho’der på.

De blege digteres tid er inde.

 

Hvad vil de miste, hvad vil de finde

hvad kan de få, hvor meget kan de nå

inden deres høstgilde er omme?

En tanke om “Alle Helgens Aften”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *