Dansk sommer

Af Beast Beast Jensen

 

Klokken er 21:30

Der er stadig lyst:

 

Den ældste ligger oven på sin dyne

Bar mave og underbukser

Arme er spredt fra kroppen

Ben er spredt fra hinanden

Alle millimeter af hendes hud venter på en brise

 

Den yngste strækker sig, sut i hånden

Knalder den mod sin tremmeseng

Arme er spredt fra kroppen

Ben er spredt fra hinanden

Alle millimeter af hans hud venter på en brise

 

Ild i smøg – vin i glas

Saften drypper, snakker far

Arme er spredt fra kroppen

Ben er spredt fra hinanden

Alle millimeter af hans hud venter på en brise

 

Mor rykker frem på stolen

Mors øjne gløder i nat

Hendes arme er spredt fra kroppen

Hendes ben er spredt fra hinanden

Alle millimeter af hendes hud venter på en brise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *