af: Viggo Madsen

Som landet ligger

 

Et sted inde på

mit livs skrammellegeplads

går jeg og klunser

 

Årets bestseller

oversat til 30 sprog:

mit livs fiasko

 

Tilbage hvor man kom fra

med uforrettet sag – og lige

lidt har det hjulpet

 

Katastrofen er indtruffet;

du har bare ikke opdaget det

endnu

 

Vi har ændret alt

undtagen principperne

det skal fedt hjælpe

 

Nogen siger,

ulykken er større end gud,

andre, at katastrofen er gud-

 

Jeg siger bare:

Nu skal du glemme mig,

men det kan du ikke

 

Skråt op til alle!

Ja, rend mig noget så

grusomt!

af Kenneth Krabat

Kærligheden stopper aldrig

ved døden

eller før

af: Morten E Nørskov

en oxideret arnevogn er en rustvogn, det er vognmandshumor og de ler nede i værkstedet lige overfor kirken hvor arne er præst i sin fritid og de ler mer og mer ler de til tårerne tørrer ind under deres øjne efterladende et tyndt hvidt spor som efter en sorg der aldrig går væk

sid ned under kørslen så vi undgår strålefare og vådeskud, humor for Arne er vognmand

og han har det ikke fra fremmede, også arnes far arne knud var vognmand men ikke så meget præst, og det var arne knuds mor der insisterede på en økologisk fremtidsssikret mod slag og ulykker armeret arnevogn med rangler og gardiner til arne der var godkendt efter alle forskrifter inklusiv nogle hjemmestrikkede der kun gjaldt I de nordiske regioner, og det var før babysam og Tænk så den måtte de hente I Tyskland og til dels selv instruere om hvorledes skulle se ud, verdens bedste arnevogn, han har det ikke fra fremmede knægten der fylder 65 til april hvor han skal stå gudfader for anders den førstes første, og hvem skal så være præst bliver der spurgt, når præsten står gud, arne knud måske, ja måske, og den mindste er skrevet til dåbs som Knud Arne og ingen ved om de skal le eller græde, hvor ingen gør nogen af delene også taget i betragtning arne er som arne er som han er

bijob som præst i sin fritid, ikke som arnes far arne knud der med svingende held ernærede sig sort som såkaldt lynmurer, han kunne knalde en carport op på en dag og tre kasser øl, men mest kørte forbi sine tidligere arbejdspladser på skift og spiste sin madpakke i de respektive kantiner i frokostpausen hvor han forsøgte at indlede samtaler med kendte og ukendte uden held, arne knud var ikke et vellidt menneske, han havde ideer og blev altid fyret, af den grund og af andre grunde og der er mange sjove historier om arne knud den sære som de ikke ler af når arne er i nærheden taget i betragtning at arne er som arne er…

intet kommer ind eller ud af arne knud, eller bare knuden, som de få der kalder ham noget kalder ham, for der er ikke højt til loftet i arne knud, han tager alt for pålydende og metakognitioner og ironi er end ikke en by i Rusland, det er ganske enkelt for besværligt, helt enkelt for besværligt, så arne knud steder det uafficeret til hvile et ukendt sted i det indre som andre en last hvis genstand eller forudsætning til opfyldelse er forsvundet, et arnested for det uforståelige hvor kun intet finder sted…

 

(M.a.o., Julies far, som de sir.)