poetik for twitter

 

 

Af Christian Bonde Korsgaard.

POETIK FOR TWITTER // EN APOLOGI

 

Who shall remember my house

When the time of sorrow is come?

T. S. Eliot.

 

Nærværende poetik er ikke af den pompøse og strengt taget overflødige slags. Du kan skrive som du vil, med hvilken stil og af hvilke billeder, tanker, følelser og sammenbrud du vil. Det er slet ikke det vi her vil blande os i. Blot skal et par betragtninger over mediets indflydelse på tekst og læseoplevelse fremstilles. Spørgsmålet der vil blive vendt og drejet et par omgange lyder: Hvad sker der med et digt når det sendes ud over twitter?

Det kunne ligne et lille ubetydeligt spørgsmål, men vi har faktisk fået en del ‘klager’ over det.  Folk bliver forvirrede og synes ikke de kan følge med eller forstå hvad det er der foregår. Typisk går indvendingerne mod poesi på twitter på at en slags ødelæggelse finder sted; noget der vælter sine støvskyer ind i ligegyldighedens domæne.

 

I BEGYNDELSEN VAR ORDET

Da vi startede palepoets, startede vi egentlig bare et forsøg. Vi var lidt trætte af alt det frustrerende ekstraarbejde vores beskæftigelse med poesi krævede, når vi arbejdede med at lave bøger. I udgangspunktet var det bare en lettere måde at komme ud til flere folk på. Alt Godt og Skønheden til Folket. Live and Direct.

Her godt og vel et halvt år efter vi startede, har vi nu lært mulighederne og begrænsingerne ved twitter som medie for poesi lidt bedre at kende. Da vi startede tænkte vi ikke over om twitter var andet end endnu en måde at kanalisere digte på, men der har altså vist sig et par spidsfindigheder der har nogen betydning for læserens oplevelse af værkerne.

Vi har indtil nu udgivet fem digtsamlinger og ingen af dem har decideret været skrevet til twitter. Den bedst egnede var nok Lille Blik, og den mindst egnede Mine fodspor henover himlen.[1] Det betyder at vi indtil nu bare har taget teksterne og brækket dem op i små bidder og sendt bidderne afsted. Det er også fint nok. Der er bare et problem. Tekstens måde at være til på er så anderledes at læsningen tager skade af det.

 

LIVET LEVES FORLÆNS …

Man kunne prøve at kalde det grundlæggende problem for en ‘omvendt invers rækkefølge’. I forhold til hvor simpelt det trods alt er, er det lidt besværligt at forklare; og det kommer også an på hvorhenne du følger med og hvor mange andre du følger i twitteruniverset. Når man læser på twitter kører alting jo som i en strøm nedad på computerskærmen og væk herfra for hver dag der går. Der er sjældent nogen der læser et tweet der er over en uge gammelt (hvilket næsten er poetisk i sig selv: hvad sker der med alt det lort folk lukker ud? Hvor ligger alle de ord og rådner henne?)

Rent praktisk er det sådan, at hvert tweet skubber det foregående en tak nedad og dermed opstår problemet. Hvis man i et digt der kræver tre tweets, kører forlæns, ender man med at have det samlede digt stående baglæns. Vælger man (som vi typisk har gjort) at tweete det enkelte digt baglæns, ender det med at stå forlæns, men ankommer jo så altså i den omvendte orden. Det vil sige at hvis du logger på twitter midt inde i et digt, kan du blive forvirret, og hvis digtet er for langt, er begyndelsen (som ender med at blive slutningen) forsvundet inden slutningen (der ender med at blive begyndelsen) er ankommet. Kort sagt: forlæns og baglæns. Spørgsmålstegn.

Det drejer sig altså, på fuldstændig klassisk og skolebogsagtig facon, om den hermeneutiske spiral, spillene mellem delene og helheden. Når man læser digte i bøger, har man fri adgang til hele digtet på én gang. Man starter med første linje og bevæger sig nedad i små cirkulære bevægelser: man kigger tilbage på den foregående linje og frem til den næste. Man har også muligheden for at starte forfra eller springe helt og aldeles frit mellem alle digtets dele der er tilstede på én gang. Gradvist dannes digtets hele mening af alle delmeningerne, såvelsom at den enkelte delmening bliver til i det forhold den står i til de andre delmeninger (samt den fremvoksende helhed). Det er, om man så må sige, stille og roligt.

yesterday’s weirdness is tomorrow’s reason why
FRA BOG TIL NET

Når digtet så flytter ud af bogen og ind på twitter er det som om den rumlige plads der er i og med en bog, bliver vendt rundt og lavet om til en slags tidslig afgrænsning. Hele digtet eksisterer ikke på én gang; mens det bliver til i den ene ende, forsvinder det samtidigt i den anden. Det enkelte tweet er overhovedet ikke underkastet de samme betingelser for meningsdannelse som den enkelte linje eller strofe i en bog. Der er – lidt forsimplet sagt – ikke forbindelse, i hvert fald ikke den samme stærke og sikre forbindelse mellem delene. Hver enkelt del er prisgivet sin egen utilstrækkelighed. Der er intet udenfor der kan komme til forstærkning.

Det er fordi tiden går og fordi der kan komme andre tweets ind, eller fordi man kigger på et ‘forkert’ tidspunkt. Det svarer måske lidt til at prøve at følge med i sådan en highspeedfilm af en blomst der folder sig ud. Men man skifter frem og tilbage mellem kanalerne, og nogle gange er der pause, andre gange slowmotion og pludselig er man kommet for sent.

Også læsetiden er udsat for en besynderlig forvrængning. Normalt bruger man vel omkring 10-20 læsehandlinger over lige så mange minutter for at ‘indtage’ et digt, når man læser det i en bog. Tid til fordybelse og det foregår i fast og trygge rammer (typisk en lænestol). På twitter kan det, i hvert fald sådan som vi gør det (fordi alle jo ikke er logget på samtidig på bestemte tidspunkter), tager den samlede indtagelse måske et par døgn og består så af tre til ti fritsvævende tweets, hvorimellem som sagt forbindelsen er meget ringe. Det vil egentligt sige at twitter er et ret dårligt medie i forhold til de dyder vi sædvanligvis værdsætter som finkulturelle. I stedet for en gennemført fordybelse, foregår digttilegnelsen som sporadiske møder med afbrudte helheder, altså en mere overfladisk aktivitet. (Skulle man rejse to spage modspørgsmål til denne reelle indvending, kunne de – med Oscar Wilde eller den sene Nietzsches notat om at selv havet har mistet sin dybde i bagtankerne – lyde noget i retning af om noget er bedre end intet og hvad der i øvrigt skulle være galt med digtes overflader.)

Hvis man skulle prøve at se noget positivt i den manglende fordybelse, kunne det måske være, at digtene, eller – qua den manglende sammenhæng – en slags poetisk substans, det at læse digte bliver en mere udbredt aktivitet; ikke bare noget der foregår i aftenens ro hjemme i trygge rammer, hvor man søger sine digte ud oppe på reolen, men omvendt: at digtene hele tiden finder dig der hvor du er, på din smartphone nede i Netto, i køen på posthuset, alle de steder hvor meningsløsheden og gentagelserne truer med at begrave det gode livs gløder fuldstændigt, kunne måske et lille pust fra poesien være lige det der reddede din dag og tanke. På den måde kunne poesi måske i højere grad blive en integreret del af en almindelig hverdag og ikke en slags elitær luksus.

 

POETIK OG TEKST

Sat på spidsen er en digtsamling på twitter – hvis den skal udnytte mediets svagheder i stedet for at lide under dem – en tekst der tager højde for sin egen fortsatte atomisering. Sagt lidt simplere: hver enkelt tweet skal være selvgyldigt; når de max 140 tegn læses giver de i og af sig selv en mening, der er nok værd til at retfærdiggøre sin egen eksistens – man skal ikke vente på noget senere tilkommende eller huske på noget tidligere foregået (som f.eks. hvad der er hvad mellem et grundled og et udsagnsled).

Det enkelte tweet indgår stadig i digtets helhed, men kun på en underlig løs måde, og den enkelte dels meningsdannelse er ikke afhængig af den foregående og den efterfølgende – fordi, som sagt, det foregående er på en måde det efterfølgende, og omvendt. På den måde ender vi med at den litterære genre twitterteksterne har mest tilfælles med er aforismesamlingen. (Nævnes skal det også at vi på hjemmesiden råder bod på hele twitter-ulykken ved at udgive den færdigtweetede digtsamling som en pdf til frit download.)

Alt i alt betyder dette at poesi på twitter i endnu højere grad end den lidt underlige danske genrebetegnelse ‘myter’ lever op til kravet: JEG ER HER NU (og så ikke længere).

trapped in a queer place
TO EKSEMPLER OG EN KONKLUSION

Hvis vi lige skulle komme med to eksempler, først et digt der kunne virke fint på twitter og så et der ikke ville, skulle vi kigge på begyndelserne af T. S. Eliots “Journey of the Magi” (ca. 1930) og John Keats’ “Bright Star” (ca. 1819). Først citeres digtet, derefter i omvendt rækkefølge – for at give en fornemmelse af hvad twitter ville gøre (men jo altså kun delvist ville gøre):

T. S. Eliot

A cold coming we had of it,

Just the worst time of the year

For a journey, and such a long journey;

The ways deep and the weather sharp,

The very dead of winter.

 

The very dead of winter,

The ways deep and the weather sharp,

For a journey, and such a long journey;

Just the worst time of the year

A cold coming we had of it.

 

John Keats

Bright Star, would I were steadfast as thou art –

Not in lone splendour hung aloft the night

And watching, with eternal lids apart,

Like nature’s patient, sleepless Eremite,

The moving waters at their priestlike task

 

The moving waters at their priestlike task

Like nature’s patient, sleepless Eremite,

And watching, with eternal lids apart,

Not in lone splendour hung aloft the night

Bright Star, would I were steadfast as thou art –

Ingen af disse er oprindelig skrevet til twitter (øh?). Den første kan næsten gå an. Den anden kan kun gå an til nøds og faktisk helst ikke (hvis man er en virkeligt fintfølende læser, får man nærmest kvalme af det). Det er ikke den rene blasfemi at vælge to så kanoniske digtere; når vi taler om digte, taler vi – med den amerikanske kritiker Harold Blooms ord – om primal words, en slags magisk grundsubstans der flyder gennem vores tanker gennem århundreder. Man skal tage højde for to ting, når man vurderer om Keats og Eliot ville befinde sig vel på twitter.

  1. Den omvendte rækkefølge: virker digtet stadig som helhed (nogenlunde)?
  2. Den enkelte linje in nuce, ikke læst som del af noget større men kun i kraft af sig selv: virker linjen stadig (nogenlunde)?

Det er naturligvis især udsagnsleddene og i forlængelse deraf selve syntaksen, dens kompleksitet og udstrækning, der afgør hvordan og hvorledes for digtet som helhed. Når vi læser Keats-digtet går det nogenlunde med de første to linjer, men vi kan slet ikke forstå hvad der sker fra og med tredje linje og ordet And. Der er noget galt med den måde leddene forbinder sig med hinanden på og det virker ikke at vi først til allersidst kommer frem til sammenkædningen af ordene stjerne og jeg. Anderleds gesvindt går det i T. S. Eliots forrevne halvprosa, hvor syntaksen jo er langt svagere; her følger, støt og roligt, ulykkerne hinanden og faktorernes rækkefølge er (næsten) vilkårlig. Digtet er naturligvis bedst i sin oprindelige rækkefølge, men det kan godt gå an i den omvendte.

Hvad angår de enkelte linjer opstår der jo en del forunderlige bibetydninger overalt. Spørgsmål om manglende subjekter. Hvad sker? Hvornår, for hvem og hvorfor? I denne beskæring opdager man i øvrigt også den enkelte digters helt fundamentale sans for det rette ord, le mot juste. Citérbarheden, overfladens lækkerhed, stilens kvalitet.

Hermed kan vi se at poesien i bevægelsen fra bog til twitter på et medialt plan udfører den samme handling – fragmentering – som for længe siden blev gjort i litteraturhistorisk lys.

we’re all equal in the ocean

 

KORT SAGT: FIRE PUNKTER OG ET SLAGORD

Sluttelig kommer poetikken for twitter til at se således ud som punktopstilling. Vi taler om det perfekte twitter-digt. Behøver det være perfekt? (hvem svarer på det?)

  1. det enkelte tweet består af max 140 tegn, inkluderet komma, punktum, parenteser, overskrifter, etc. Hvert tegn tæller.
  2. der kan ikke skiftes linje på twitter. Hvis man indenfor tweetet alligevel vil markere en lignende niveauforskel i sin tekst, må man ofre to mellemrum og en skråstreg.
  3. det enkelte tweet skal være selvgyldigt. Hvis der mangler noget for at den rent grammatiske mening kan falde på plads, skal der være en helt klar idé med dette forhold. Det er umiddelbart en farlig strategi at bygge tweetsene sammen, således at det enkelte tweets mening er afhængig af andre. Dermed ikke være sagt at der ikke opstår en afsmitning eller at en helhed aftegner sig, men det enkelte tweet skal – som sagt – være selvgyldigt.[2]
  4. som digtsamling skal de samlede tweets helst kunne læses lige godt både forfra og bagfra.

Er der ellers noget? Ja, en sidste ting, som et slagord. Dem der stadig er modstandere af idéen om poesi på twitter, skal lige have at vide at de har fået stillet verden på hovedet, inde i deres eget hovede. Ville man da foretrække at de nye sociale medier var aldeles rensede for den slags, og at alle de fortabte sjæle der leder efter en smule værdi og mening derinde var prisgivet Caroline Wozniacki og Paris Hilton? De digitale medier kan hverken udkonkurrere bogen eller poesien, og af den unødvendige bekymring herfor, følger ikke at en poetisk invasionskrig, hvor nytteløs og forfejlet den end måtte være, mod den overflødige kommunikations hjemsteder ikke bør føres.

 

w w w . p a l e p o e t s . c o m

Y O U R     W O R D S     A R E     T H E     S A I L S


[1] I skrivende stund er Kenneth Krabat på vej med Thorunns ABC, som godt kunne gå hen og blive den første deciderede twittersamling. Ironisk betitlet efter alfabetet, der jo om noget står for at tingene har en bestemt rækkefølge.

[2] Skal være, bør være, kan være, nogen synes … og who am I to be critical? De folk der har henvendt sig til os og nødvendiggjort disse refleksioner, fordi de umiddelbart ikke kunne lide poesi på twitter, har efter alt at dømme denne holdning til fælles: det bliver for forvirrende hvis ikke kravet om den enkelte dels afgrænsning og selvgyldighed overholdes. Men som ethvert regelsæt for kreative processer udgør disse punkter jo blot et udgangspunkt, og hvis der er noget der kendetegner udgangspunkter, så er det at de nærmest per definition bliver overskredet.

En tanke om “poetik for twitter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *