Le Tour

 

 

Af Frank Emil Larsen

 

Man kan tage på mange slags Tour. Lige nu er der folkefest i Frankrig og de omkringliggende lande. Den centrerer sig om nogle tynde, velmedicinerede mænd, der okser afsted på deres cykler i al slags vejr og tilsyneladende uden hensyntagen til eget helbred slæber sig tungt opad bjerge og med endnu større dødsforagt racer ned igen. De har masser af hjælpere, både blandt selve rytterne i løbet og udenfor, og herigennem får rytterne mad og drikke i passende mængder, medietræning og materialer og meget mere. Tour de France er ikke min yndlingstour.

Jeg har for nyligt været på min yndlingstour. Tour de Roskilde. En regulær cul-tour, hvad enten kulturen er druk, musik, mad eller bare regulært hærg og vanvid. På Roskilde må man forøvrigt heller ikke dope sig – og bliver man fanget i det, får man en stor bøde – men ligesom i Tour de France er det meget få, myndighederne snupper.

Roskildes formål er musikken, ligesom Tour de France’s er cykelløbet – og når man ser de farverigt klædte tilskuere sponse efter en rytter på vej opad et bjerg eller en rytter i noget, der ligner (men nok ikke er) en man-kini, er det svært ikke at drage en form for sammenligning i disse karneval af farverigt udklædte tilskuere, kunstnere og ryttere.

Men lad os nu, kære læser, forlade Frankrig – som min gamle Redacteur udtrykte det, da jeg forklarede ham, at jeg – ikke overraskende, som vanligt og altid – skulle på Roskilde: ”Ha’ en god festival og hold dig væk fra det syntetiske”. Det er okay. Roskilde er en Tour de Øl (hvilket jeg forøvrigt engang i en anden forbindelse har deltaget i) i Force og en Tour de Force i øl. Og sprit. Og THC-holdige stoffer. Og vanvid. Som oftest med et fremragende soundtrack. Og garneret med masser af kærlighed og åbenhed og tolerance. Og med grænseoverskridelser og tossestreger.

Jeg kunne her forsøge, via mine beskedne evner for iaggtagelse og begrænsede skriftlige formåen, at gennemgå mine juledage, mine dage på årets Roskilde, helt kronologisk, men kronologien fortaber sig og holdes udelukkende oppe af musikprogrammet, som stadig kan læses på festivalens hjemmeside.

four nights will quickly dream away the time

Jeg ved så meget, at jeg havde en hastig flirt med årets festival fra lørdag til søndag – da festivalen åbnede – opsætning af camp, indkøb af likvider – tour de friends – but you’ve got friends that are old friends – and friends that are old friends – som Hospitality sang det senere på festivalen.

Onsdag morgen – morgenbitteren var drukket, festen var igang – og så kom Bruce og Pretty med nogle englændere og en historiestuderende og op til flere gymnasieklasser og et fysikhold og min kæreste og hendes onkel og min svigerfar og festede med sammen med førnævnte gamle og nye venner og nogle få bekendte indtil festivalen var brugt søndag aften. Måske var de ikke allesammen med til festen hele tiden.

Og så ringede drinks-telefonen, og der lå en fuld øgle i min sovepose og jeg lå og frøs, indtil den forlod teltet, og inden da snakkede jeg med både gymnasieelever og deres tilsyneladende ubekymrede mødre og vandrede frem og tilbage fra festivalpladsen og Gringo Bars førstesal. Inden og efter drak vi øl af tragt og smadrede fulde dåser mod vores kranier og smadrede et plasticbord ved at bære en tragtende mand rundt på det og falde, mens vi gjorde det, så han faldt ned. Og vi var også i badesøen, mest for at bade og drikke øl og blive forfrisket, for det var varmt at vågne op hærget af nattens hærgen.

Og den aften med øglen (som jeg holder meget af) hørte jeg en af Mew’s måske sidste koncerter, sådan føltes det ihvertfald, og drak White Russians med Bo og inden da havde Bruce spillet, og det gjorde han godt, selv om jeg egentlig synes, hans musik er kedelig. Og The Cure, som er legendariske, men bare pænt lirede deres numre af til en lang koncert. Og jeg ville have hørt Apparatjik, men jeg var for træt og vendte om på halvvejen. Og … Der var så meget, jeg hørte lidt af, og hvis jeg skal lire det hele af her, er det kun for min egen skyld, for ligesom at få google til at foreviggøre de oplevelser, jeg ikke selv kan huske, selv ikke, hvis jeg en dag graver årets program frem på Roskilde’s hjemmeside. Mikal Cronin var melodisk garagepop af højeste klasse. Malk de Koijn trippede synkopisk på og over ordene og publikum trippede med. Og Magtens Korridorer, og The Barons of Tang, som er australsk gypsy-fusions-punk (eller noget) og var helt fantastisk og Hospitality, som er varm og småmelankolsk sommer-guitar-pop fra New York.

and certain stars shot madly from their spheres

Jeg kunne blive ved, jeg kunne nævne alt det, jeg hørte og alt det, jeg ikke hørte på grund af vennerne og afstanden og det hul, jeg faldt i, da jeg faldt i et hul. Og det kunne vise sig at være et hul med hul i og dermed en tunnel.

Har tour-tilskuerne i Frankrig nogle af de samme tanker? ”Jeg så ikke lige den og den rytter passere, jeg snakkede lige med vennerne” – eller var ude for at pisse eller var gået kold i teltet på toppen af Mont Ventoux eller det regnede eller hvad ved jeg. Det er godt, der ikke TV-transmitteres (særligt meget) fra camping-arealet. Kändis-faktoren falder så dejligt drastisk uden TV.

Men stadig kan jeg ikke besvare det sidste, og måske væsentligste spørgsmål: Er hjerterne ligeså store til Tour de France, som de er på Roskilde? Og er de på rette sted, på rette tidspunkt? Dér, hvor et hjerte bør være?

2 tanker om “Le Tour”

  1. Nu omtaler du Roskilde som en regulær cul-tour og jeg antager at det (mest) er i betydningen ‘kultur-tur’, men en franskkyndig må naturligvis også læse det som ‘røv-tur’…

  2. Heldigvis har min angst for det franske sprog lagt sig efter 20 år – men nu er den tilbage igen. Ikke desto mindre var intentionen ikke at det skulle forstås SÅ fransk (men teksten skal ikke altid forstås efter skribentens intention).

    Franskmænd og -kyndige kan dog finde på lidt af hvert. Og festivaltoiletter er ALTID røv-tur. Og det er (slet) ikke godt at vide, hvis røv, der står for tur.

    – Frankie Mills 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *