tour de fragments (3)

 

 

af Torben Munksgaard

(andet afsnit her)

14. juli 2001: Hun er et anatomisk sus i Paris, hun er et elektrisk stød af flakkende roser mellem tindingerne, hendes pupiller er punktummer, der fortæller, at det er forbi. Hun er mit bedste bud på et velfærdssamfund. Jeg troede, at det var kommet for at blive, at det var en del af civilisationen, hvis eneste trussel var en atomkrig. Nu fader det i stedet stille og roligt ud. En dag begynder det at koste penge at gå til lægen. Hvis du vælter på cyklen. Hvis hun forlader dig, og du vælter.

21. juli 1989: Min mor fylder fyrre, tyve år efter at den første mand gik på månen. Verden er ord, kun stilheden er større. To dage senere i Frankrig: Otte sekunder. Otte sekunder fra solen.

10. juli 1982: Hinault og kedsomheden. Dagene, der går. Sejrene efter sejrene og bag bjergene er der ingenting, vejene strækker sig i det uendelige, søerne ligger som døde øjne og stirrer op i de blå enklaver: Ingen hjemme.

21. juli 2005: Meningen med livet er at vinde Tour de France syv gange i træk. Meningen med livet er op ad bakke.

(sidste del her)

 

2 tanker om “tour de fragments (3)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *