jørgen leth, du blunder

 

 

Af Christian Bonde Korsgaard

 

26.05.12, formiddag. Næste station Ringsted og jeg skal lige på toilettet, undskyld må jeg lige komme forbi og dér sidder såmænd Jørgen Leth inde på første klasse og sover fra det hele over sin Café Latte og har ingen anelse om at han er ved at komme med i min dagbog. Hvis jeg bare havde et visitkort, ville han vågne op med sådan et i lommen. Ring til mig, Jørgen. Jeg har set dit ansigt i København. Det er åbenbart meget betydningsfuldt. Større end huse.

Det tager ikke mere end tre sekunder. Der sidder han. Her går jeg. Den ene mere velklædt end den anden. Midt i en virkelig historie. Lige så omfattende og ufuldendt og kedelig som alle de andre virkelige historier. Ikke engang Jørgen Leth ser ud til at kunne løfte den. Virkeligheden. Jeg kan i hvert fald ikke få ham til det.

På vej tilbage fra toilettet – nu véd jeg jo at han sidder der – og det er jo første klasse – det vil sige kupéen er faktisk tom – ser jeg først efter om han stadig sover. Hvilket han gør, så jeg sætter mig et øjeblik overfor ham. Jeg læner mig frem. Jørgen? Er du der? Tør jeg?

Hør, du er jo Jørgen Leth, ik-og. Jeg … redigerer en hjemmeside der hedder palepoets, kunne du ikke tænke dig at skrive for os? Vi har det her projekt. Sommerdagbog. Eller. Her er min notesbog. Vil du ikke skrive hvad der nu end falder dig ind? Skal du se Tour de France igen i år? Hvad med E.M? Tør jeg?

I want what all men want

Jeg læner mig tilbage med en hånd op for munden og luft ud af næsen. Jeg tør ikke. Jeg tænker lidt over det. Han har nok også brug for sin slummer. Jeg véd det ikke bliver til noget nu. For fanden, da også, hvor er det bare typisk. Hvorfor har jeg ikke et visitkort? Hvorfor går jeg ikke med sommerhat? Jørgen Leth, du er med i en virkelig historie. Hvorfor gør du ikke noget?

Selvom … det er måske meningen? Jørgen Leth sovende i sommertøjet foran en nærmest navnløs betragter der når at gå igen inden han vågner. Er det meningen? Jeg har jo set Andy Warhol spise sin burger og sidde og glo ud i luften på youtube.

Forsigtigt letter jeg på hans kaffekop. En kold bundsjat tilbage, hm. Hør, han ligger da ikke alt for komfortabelt. Han skal passe lidt på sin ryg. Den er øm når han vågner. Og så får jeg pludselig travlt fordi det er Nyborg næste gang og vi skal af og videre med bus 931 til Langeland. Kan du ha’ det, Jørgen.

I bussen sender jeg en sms til min lillebror der svarer tilbage og fortæller at han engang har mødt dig til et middagsselskab i Århus hvor du imponerede og underholdte med din store hukommelse og alle de Tour de France-ryttere der cykler rundt om alle årene og de sorte huller derinde. Jeg svarer tilbage at man kan naturligvis aldrig vide det men du sidder nok og drømmer om den rytter du havde glemt den aften

Alex Zülle i usandsynligt grønt.

I just want it more

En tanke om “jørgen leth, du blunder”

  1. –  ærgerligt, når modet svigter, når en enestående chance byder sig – .men
    godt skrevet og DET er jo ikke uden betydning.

    Kh. AM 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *