tour de fragments (2)

 

 

af Torben Munksgaard

(første del her)

 

20. juli 1975: Bernard Thévenet kører ind i Paris i gult. Det er ikke nogen smuk sejr, det er en sejr nogle dage efter en vred mands slag i nyrerne på Merckx. Tre uger senere bliver jeg født. Jeg kommer til mig selv. Thévenet sidder i et fly på vej til Nice. Han læner sig frem og kigger ned, Jorden kan ikke ses for skyer. Rhône-flodens slange bugter sig gennem landskabet i usynlige kramper.

16. juli 1992: Meningen med livet er ikke ikke at dø. Meningen er ikke, som mødrene foran Kosmorama påstår, at få børn. Meningen er ikke at være et barn, meningen er ikke. Jeg kender dig slet ikke, ikke endnu. Jeg ved ikke, hvem du er. Jeg har ikke set dit lange, lyse hår og trukket din trøje op over dit hoved. Og mht. børn: Vi går fra hinanden, du rejser til New York.

5. juli 1997: Touren starter i Rouen. Klokradioen står på gulvet. De røde tal viser ni, nul, noget. En karton rødvin fra i går på bordet, billig og fransk. Kvinden i sengen er ny, hun er blond, hendes bryster er store og flyder ud. Det var ikke meningen. Mens hun sover, tager jeg min gule førertrøje på og sniger mig ud. Jeg går rundt og skriver på et digt, det begynder at dæmre. Der går nogle uger. Det var ikke meningen, men nu er det sådan. Jan Ullrich vinder foran Bjarne, sin kaptajn.

(tredje del her)

(besøg torbens hjemmeside her)

 

En tanke om “tour de fragments (2)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *