mors dag, 2012

af Christian Bonde Korsgaard

Sonet i anledning af dagen

 

 

Du tog mig, moder, ud af drømmeland,

holdt mig i hånden og vasked’ mit hår.

Du gav mig til rummet hvor tiden går

og hvisked’ “Styrke nu, min lille mand”.

 

Når skyernes slotte af gyldent sand

drysser på roserne i din have

og når verden, den går helt af  lave

bygger du os et værn mod tidens tand.

 

Du holdt mig fast på jorden hvor vi stod

og vidste hvordan man kunne lære

de hemmeligheder der gav mig mod

til at gå og tale, tro og bære

 

vore løfters støv frem til lysets sang

og slægterne der følger slægters gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *