af Viggo Madsen
FREMTIDEN SLÅR ALT
du vågner ved ordene:
fremtiden kommer mens du sover!
stadig i stand til at bevidne
hvordan nye sekunder vælter ind
der må være en læk et sted
nogen giver dig noget
fordi du skal have det
du tager imod det
i samme ånd det er givet:
genkendeligheden som gevinst
man må ekstemporere sig frem
som altid er historien afhængig af sine udøvere
hvad nu hvis du var død som barn?
så havde Columbus aldrig opdaget amerika!
fravalgte frafaldne
de havde deres kvarter i solen
nu er de allerede glemt
ALTINGS FORELØBIGHED
tiden gik og intet hændte, undtagen:
evigheden kom forbi, dvælede
et øjeblik ved vore hornhinder
ja vi så den, den var godt nok stor,
den
lad os starte med at sige at tiden går
forfængeligheden er et spejl af omstændighederne
hvis jeg ikke var her ville jeg være en anden
jeg er en anden
jeg er et sted jeg har gemt mig
nu går jeg hen til dig
ædru i måneskin, ja søvnløs
i stand til at genkalde alt bare det er skønt nok
jage gazeller på savanner
tiden er uendelig, du har din krop at fylde
hvorfor er stilheden så langsom?
er ubevægeligheden konstant?
du har ingen telefon
og den ringer
—
digtene er fra samlingen jegløse digte (Hovedland, 2010). To andre digte derfra her
3 tanker om “to jegløse digte af Viggo Madsen”