jun feng sidder på en bar i københavn

Et digt af Jimbut den Store

Jeg sidder på en bar i København og hører de unge læse digte
Udenfor er der gaden under det gule lys.
Jeg er ligefrem klar, det
der bevæger mig, er ikke deres vers
I hovedstaden er jeg én, der er fra en fjern by og låner et sted at bo
Gadens landskab under det gule lys forekommer mig som en bæk, der fjernt
crawler i erindringen
De er digtere. Sætningerne fosser ud af deres munde
Og jeg er ikke bevæget
I mine øjne er det ene ansigt efter det andet som glasskår
De er gamle, eller
de er fremmede
Jeg farer her forbi skyndsomt
og lytter til nogle unge fra hovedstaden som læser op. Deres humor
og deres meget meget, som ikke kan interessere mig
meget meget
Jeg sidder på en bar i København. Nogle vers fremkalder venindernes grin
Jeg tænker på noget andet
Disse strømme af sproget flyder blot uden om mine ører, blandet sammen med
politisirenen, der af og til farer forbi uden for vinduet
Som var der virkelig en verden her
Veninderne hvisker tisker og passiarer om stemningen, og jeg
tænker på et andet sted
et andet sted er der én, som jeg tænker på
elsker eller ikke elsker, i Odense
At læse digte op i det gule lys, menneskeskikkelser
som løbende vand kommer og går
Er det, hvad de bringer mig, de forældede og ufuldkomne erindringer
Eller så at sige det der endnu ikke er sket tilfældigvis falder ind i en erindring
Det træder lige frem i en sådan aften under det gule lys
På en sådan aften er jeg blot én der låner et sted at bo
Tilfældigvis inviterer man mig til en bar hvor der læses digte op
På en sådan aften kommer jeg til et værtshus, sidder et øjeblik
og går igen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *