Helt alene foran alle dem

af Christian Bonde Korsgaard

 

HELT ALENE FORAN ALLE DEM

Alt gemt i søvnen for hvilken forbrydelse. Ja, jeg spørger.

Alt er jeg med skæbnens kolde løgne og efteråret det nærmeste

vi nogensinde kommer sandheden svævende i en blå sten.

Jeg tror at det jeg er er det eneste jeg er og at alt det andet

 

vil forvandle os til dagslys. Har jeg da ikke fortjent

mine brandsår af denne skrift uden ophør

uden øjne hvor døden har slettet sine tænder

i mit kød. Jeg spørger. Jeg tabte

 

mig selv ned i larmen fra alle de andre da de

bad ned til den gamle gud i jorden og nu

er det for sent. Kejseren kommer. Skynd dig. Tro

dine egne øjne. Med min hånd mod et misfoster

 

af lyset vågner jeg for første gang i vinden. Er du med?

En storm er på vej, vores storm, vores vej. Den sidste tid

er lige forbi og nu falder regnen for at lægge vores minder

om havet og solen til hvile i sølv.

 

Den dag alting går i stykker vil

mit spøgelse stå på den sidste bro

og holde øje med at dit inden længe

falder lige ned i en bog af vand.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *