3 digte af Shirley Ankerstjerne

Shirley Ankerstjerne

 

Engle, som du.
Et tomrum fødes af noget enkelt, uformet
som blade der ter sig uterligt
som en sommerdag hvor solen er væk,
nedbrændt af gyldne dage fra fordums tid,
hvor nattergalene sang deres første natteremse.

Hjerterum fødes af noget ustruktureret, en glidende overgang
til verdensrummet, hvor alting jages af hvide drømme

Vi holder solen fra dagen, men drømmer alligevel
Vi skærper vores sanser og tænder ild i livets pejs
Her danser vi krigsdansen og sætter spejl i solsiden
vi sætter tids tegnet i verdens billedet og dermed
er revolutionen opstået af det rene ingenting

Jeg renvasker det døde billede, hænger det op til tørre
og kigger ud over horisonten
møder blikket i solen
som stjernekastere i natten
jeg er født, hvilende i dit blik
rækkende fra himmelens loft
du af alle kender mit inderste

– Og jeg kender til engle, som du.

 

Pegasus

Jeg så dig komme stormende ude på de store åbne pladser
Jeg drømte i nat at du ville vinde
Og jeg vidste i mit inderste at du ville ofre alt for den drøm

I drømmestadiet, halvt sovende halvt vågen kom jeg druknende til dit mod
Det mod jeg altid havde drømt om

At beære de stolte vidder i havets kronede bølger, med stolthed og vilje
din klippefaste tro var mig ærbar
jeg klamrede mig fast til din håbefulde, hæse stemmes vrinsken
den var næppe hørbar i havets brølende dyb
men jeg hørte den

Den kom fra alle vegne og lod mig håbe og drømme
den bar mig under stjernernes vidne

Pegasus, din stolte manke og dine viljefaste øjne
bar mig hjem
her lejrede jeg mig, og penslede mit sind i dit himmelblå blik
jeg vidste inderste inde
at jeg ikke kom druknende
til dit hjem.

Dig.

Når himmelen græder, tørrer du dens tårer bort.
Når havet stormer, vugger du den i dit skød.
Men når dit smukke hjerte græder, er jeg der dybt inde bag
– og våger som et lys, vægen antændes
og jeg brænder i glødende lava for dig.

Når himmelen græder, er det fordi du har rørt den.
Når havet stormer, er det fordi du berørt den.
Når natten møder dagen, står solen tidligt op,
for at våge over dig.

Jeg kender dig af nattens frost krystaller
fint, som rent og sårbart glas
Du hælder af en virkelig ekstase
igennem livets særlige hældning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *