140 tegn på forbrænding

Af Jasmin S

 

som universet der

lukker sine porte

bedst som stjernerne

stod klart

og månen rund

stod øjnene

og sjælen

på randen

af en vulkan

et brændende

sammenbrud

 

————

 

hun sad længe oppe

tænkte over hvad

livet gav

og væggene

knirkede og gulve

gav efter

imens røgen

snoede sig om

håndledet

 

gennemsigtige

dæmoner på færd

 

———-

 

bliv lidt endnu

bliv lidt endnu

hviskede munden

til mørket

du har fortjent

en hungrende sjæl

som jeg

så knugende tæt

i evighed

 

tilgiv mig at jeg

sover

 

————

drejebogen ridser

erindringer gennem

klør af tigerdyret

fra bevidsthedens fængsel

til nutidens ofre

af forladthed

 

og alt står i neon

på sidste side

 
—–

 

du har ikke hørt

fra mig endnu

du har ikke hørt

det sidste

fra mig

du har altid

vendt det døve

øre til

når livet

kulminerer

 

jeg venter skriger

dit navn

 

 

—-

 

som sommerfuglevinger

porøst viftende

henover en stille

sommerdag hvor lyden

af kirkeklokker er

det eneste

åndedrættet

 

sådan bygger du

i mit hjerte

 

——

 

vig uden om

vig uden om

fortryd ej

når mudderet sidder

i knæhaserne

vi kan alle feje

os op så længe

sjælen er ren

 

som et lille svin

på økologisk jord

 

—–

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *