Skildpadden

 

 

Der var engang en lille pige, men hun var ikke en helt almindelig pige. Hun var en skildpadde, en lille bitte een.

En morgen slog hun øjnene op efter en lang tung søvn. Det var som om, hun vågnede efter at have sovet i hundrede år.

Hun slog øjnene op, men det var helt mørkt omkring hende.

Hun fik lyst til at strække sig, men da hun gjorde det, mærkede hun, at soveværelset var så lille, at begge hendes arme nåede væggen, når hun spredte dem så langt, hun kunne.

Hun græd ikke over det. Hun ventede bare. Klokken blev ni, ti, elleve og tolv. Hun fik lyst til at strække sig igen, men da hun gjorde det, mærkede hun, at soveværelset var blevet endnu mindre. Der var endnu mindre plads til arme og ben og når hun strakte halsen slog hun hovedet mod soveværelsets loft.

Klokken blev et, to og tre. Det gjorde ondt i hendes ben. De var trukket helt op under brystet inde i hendes skjold og hun sad med skjoldet mod væggen. Nu spærrede soveværelset hende inde og klemte hele vejen rundt.

Klokken fire blev hun gal.

Nu kan det være nok, tænkte hun og slog med hovedet.

Da åbnede der sig en revne i soveværelset og hvidt lys trillede ind.

Hun slog med hovedet een gang til og hele værelset åbnede sig og hun trådte ud på det varme sand og begav sig ned mod det uendelige hav.

your words are the sails

Udgivet af

Torben Slot Petersen

Administrator og ophavsmand bag PalePoets.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *