Af Christian Kejser Birkedal, 37 år – Poet, Skribler & litteraturafhængig
Du kan sidde så stille
så ualmindeligt stille
Ikke en eneste muskel bevæger sig i din krop
udenfor trækker det op
til storm
tiden løber
pludseligt har du ikke trukket vejret i adskillige minutter
din krop giver efter
suger atter verden til sig
de første regndråber løber om kap på rudens glas
med tusinde tanker indeni fokuserer du og satser
satser på en usynlig vinder
forgæves prøver du at tænke på noget andet
et kort øjeblik undres du
over træernes evige svajen
men må igen holde øje med dråberne der render tilfældigt i et gennemsigtigt univers
du skifter mening adskillige gange
beslutter dig alt for sent for den rigtige
dråbe
den dråbe
der som i provokation over ikke at blive valgt
pludseligt tager kampen op og når først i mål
pludseligt har du ikke trukket vejret i adskillige minutter
din krop
giver efter
suger atter verden til sig
Højhastighedsfrontallapper. Et dilemma af format: “jeg nuancerer min verden ved egen reflektion, men har vanskeligt ved at tilegne nye nuancer”.