af Poul Bonde Jensen
det skulle ske
i grunden vidste jeg ikke
om dagen havde et rødligt skær
alting begyndte at kæmpe imod
trykkraften havde været meningen
tiden var alt for stærk
og jeg gav slip
ved vinduet stod et venligt ansigtsudtryk
ved siden af nogle klæder og instrumenter
faldt jeg i søvn
ligesom hjertet slår
uden at jeg behøver at tænke på det
noget jeg har drømt
fik indtryk af
hvordan min fødsel
er blå med enkelte hvide skyer
eftermiddagskaffe eller fri fantasi
to kusiner kan dokumentere
en gylden mand
som han vokser ud af
i tyskland
i istanbul
i nøruplundskoven
det skulle ske
træer med evigheden
bryder stilheden
bange for at faktuelle detaljer
vejer det op
som bestemt er drøm
så det passede godt nok
den mere formelle gudsdyrkelse
ville hun lære mig
eftermiddag med orange
gennemsigtigt rullegardin i brugsens vinduer
kasseformet støv i solskin
korset i vinduet over trappen
det nøgleformede termometer
immer gerade aus
drømmene om bevægelse og transport
som holdt op
venner søskende
jørgen i kornmarken ved skovbrynet
skole arbejde hekse børn
bagefter sker der ingenting
tror jeg