Af Jan Bundesen
Denne sommerlige forårsdag
forpligter forbandet
vover mig udendørs
foretrækker kulden indenfor
Mennesker i gården
er nok naboer
jeg fortabes
i tennissko
“glemmer” at hilse
Brugte mødre med barnevogne
fylder det hele
ingen er glade
som gamle svin
der gnider
sig op af min krop
i Metroen
og opmærksomheden er rar
Frigjorte fodfrækkerter
i sorte læder/laksandaler
hensætter mig i sindssyge
jeg kigger på vinduer
går ind i folk
undskylder for sent
slentrer videre
mod strømmen
strander ved en bogstand
Blue Fanny tegneserietilbud
niogfyrrefemoghalvfjerds
jeg fjernes
drukner i menneskehav
hæver rester af kontanthjælp
der kommer til undsætning
kæmper mig tilbage til budet
tænker alle kigger
og tænker deres
Bugserer mig selvsikkert
ind i butikken
med femten gange Fanny
sat i nummerorden cool
men ekspedienten ser for godt ud
med perverse ringe på hver eneste finger
liderlige lænker omkring håndledene
bollebryster uden bh
under sort tynd t-shirt
hundehalsbånd i sort læder
lang sort slangehår i stram flettet pisk
“Skal du ha’ dem der, eller hvad?”
“Hvem mig? Næ… nej”
Jeg Fortabes i tennissko
har det svært med Gudinder
der gennemborer
“Jeg holder dem bare…”
“Nå. For hvem?”
Mit blik farer rundt
efter facade
“Han kommer om lidt…”
“Er det en, du kender?”
Hun nyder at ydmyge
“Nej. Jeg mener…
man kender
vel ikke rigtigt …hinanden…”
“Nå”
“Ja altså, det er…
undervisningsmateriale”
“Syvhundredeogseksogfyrrefemogtyve”
jeg adlyder ordren
forsvinder svanset
som en solgt slavedengse
bærende tungt
på en temmelig træls
plastikpose
Jeg fortabes
i tennissko
tænker alle kigger
og tænker
et eller andet
Jeg kigger modvilligt op
det var satans
der er ingen der ser mig
millioner af mennesker
møver sig op og ned af Strøget
denne sommerlige forårsdag
er alle fløjthamrende ligeglade med mig
Ligeglade med at
jeg ruller persiennerne ned
og bladrer rundt
i mine femten fucking Fannys